En hverdag med motoriske vanskeligheder

Mange flere mennesker døjer med motoriske vanskeligheder, end du måske lige tror. Ikke kun gør de motoriske vanskeligheder hverdagen lidt mere besværlig for os, de er også med til at tage modet fra os, når det kommer til at skulle prøve nye ting, som vi synes er udfordrende. Vi er bange for at komme til at spænde ben for os selv og derved fejle, fordi kroppen ikke vil, som vi vil have den til.

Der er flere hjælpemidler, som kan tages i brug, hvis man døjer med motoriske vanskeligheder. En af de første er selvfølgelig viden og kendskab til problemet. Der er også nogle helt konkrete genstande, du kan få til at gøre hverdagen lettere. Find motoriske vanskeligheder hjælpemidler her.

Finmotorikken og grovmotorikken

Når vi taler om menneskets motorik inddeles den i finmotorikken og grovmotorikken.

Grovmotorikken er de store muskelgrupper. Hvis man har problemer med grovmotorikken, er det især ens koordination og balance, der er udfordret, hvilket gør, at man har svært ved at lære fysiske gøremål som f.eks. løbe, svømme, osv.

Finmotorikken er de mindre, finere bevægelser, herunder f.eks. skrive, tegne og binde snørebånd – ting, et barn oftest vil skulle lære i sine tidligste år.

Hjælpemidler til motoriske vanskeligheder

Når først man er klar over, hvad præcis problemet med indlæringen er, findes der en række ting man kan arbejde med. Man kan sagtens træne sin motorik til at blive bedre, og med tiden vil man ikke finde sine gøremål helt så udfordrende. Man træner hjernens kommunikation med resten af kroppen. Men indtil man har samarbejdet helt på plads, er der nogle konkrete hjælpemidler, man kan bruge. En ofte set motorisk vanskelighed kan være, at man har svært ved at holde om ting eller få sine hænder til at arbejde sammen. Her kan man få forskellige easy grip redskaber, som gør fladen du skal holde om nemmere at arbejde med.